Billedskærer
Sanne M. Seipelt 

Foto Ole Walldo

Svendebrev som snedker fra Roskilde Tekniske skole 1989  

Svendebrev som billedskærer fra Berufsfachshule, Tyskland, 1992

Arbejdet med restaurering i firmaet “Resanti” i Amsterdam,1992-1994

Arbejdet ved Roskilde Vikingeskibsmuseum Bådværft, som bådbyggerassistent og træskærer 2000 – 2003

Eget billedskærerværksted i Lützhøfts Gård, Roskilde siden 2003

Om sommeren arbejder jeg en del dage på Vikingeskibsmuseet som håndværksformidler

Jeg har også en del undervisningserfaring fra billedskoler, teknisk skole og fra kurser.

Min vej til at blive den billedskærer, jeg er i dag, har været lang og ført igennem flere uddannelser og lande.

Min fascination af træ fik mig til at gå i snedkerlære. Jeg fandt en læreplads på Amts- hospitalet i Nykøbing Sjælland. Her blev jeg de næste tre år og otte måneder oplært af fire svende og en mester. Et halvt år før svendeprøven, tog jeg på en rejse og på vejen hjem i toget, stoppede vi i en tysk by. En medrejsende fortalte, at her havde hun en kusine, der var i gang med billedskærer /træskærer uddannelsen. 
Noget i mig blev vækket.Kort efter min hjemkomst, sendte jeg en ansøgning afsted, om at komme til optagelsesprøve på Tysklands ældste billedskærerskole i Berchtesgaden. I ansøgningen lå der tegninger og fotografier af ting jeg havde lavet. Jeg fik lov til at komme med til den to dage lange optagelsesprøve, som bestod af tegning, modellering og billedskæring, samt en samtale.

Hjemme igen gennemførte jeg svendeprøven til bygningssnedker og ventede så ellers på svar fra Tyskland.
Stor var min glæde, da svaret var et ja. Jeg arbejdede nogen måneder som snedkersvend og ansøgte om diverse legater, samt om at få uddannelsen i Tyskland anerkendt som su berettiget. Da man ikke længer kunne blive billedskærer/ træskærer i Danmark fik jeg efter et halvt år godkendt uddannelsen. Jeg var da for længst startet på skolen i Berchtesgaden for de legater og den opsparing jeg havde skrabet sammen. Med su en oven i, var det muligt at gennemføre alle tre år.

Efterfølgende tog jeg to år til Amsterdam, hvor jeg arbejdede i et lille restaurerings værksted kaldet Resanti. Her blev jeg oplært i restaurering, mod at jeg lavede det billedskærerarbejde der kom ind. 

Så for mig har arbejdet med billedskæring ikke kun været mit levebrød, men også medført mødet med andre kulturer og givet mig venner i flere lande.