Legepladsskulpturer

Legepladsskulpturer

Træskulpturer bruges mere og mere på legepladser. Jeg tror det ligger til de fleste mennesker at holde af selve materialet træ. Det kræver vedligeholdelse, men bruger man de rette træsorter er holdbarheden lang.
Og jeg er sikker på at sjælen hos både børn og voksne glædes, når den er omgivet af smukke træudskæringer.

Når jeg får opgaver til legepladser er det altid en stor glæde. Det er sjovt at skære skulpturer som jeg ved at børn vil klatre på og klappe kærligt.
Således fik Dammen i Køge en Tudse:
En træskulptur af den børnevenlige slags.

Tudse skåret til Dammen i Køge. Elmetræ
Tudse skåret til Dammen i Køge. Elmetræ

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Legeplads på Amager

 

Legeplads på Amager
Legeplads på Amager

 

I år 2001 hyrede den integrerede institution Palletten mig til at lave en legeplads med temaet Vikingetiden.

Ideen var at lave en “jorden er giftig” rundkreds bestående af træskulpturer, bro, træstubbe, samt en tunnel med billedskærer udskæringer. Træstubbene er i egetræ og tunnel og bro i lærk.

Træskulpturerne forestiller Fenrisulven som sød ung hvalp og Midgårdsormen som lille.

Da det var til børn i både vuggestue og børnehavealderen stillede det store krav til sikkerheden.  Der skulle både tages hensyn til fingre, der kunne komme i klemme, hoveder som ikke måtte sidde fast og faldhøjde.
På billedet foroven ses en lille bro. Dyrehovederne på hjørnestolperne er inspireret fra de teltstænger man har fundet på Oseberg skibet i Norge. Broen er bygget i lærk og træskærer arbejdet er  delvist malet for at fremhæve detaljer. (Vikingerne malede i øvrigt også ofte deres træværk. Både til beskyttelse og til pynt)

 

bro2

Her en detalje fra broen

 

 

 

 

ulv

Her soler Fenrisulven sig før den bliver stor nok til at starte ragnarok 🙂

 

orm

Midgårdsormen der gnasker i sin egen hale. Endnu ikke stor nok til at nå rundt om jorden.
Den er også en del af rundgangen “Jorden er Giftig”.

 

Et andet eksempel på en af mine børne venlige træskulpturer er dette æsel skåret i egetræ:

donkey